Lot Winther
Lotte Winther har en baggrund i modebranchen, men en venlig samtale med en god ven blev et vendepunkt i hendes liv. Kort efter frigav hun sig alt det, hun kendte til, og dedikerede sit absolutte fokus til billedkunsten.
Inspiration fra den indre guide
Lot er en kunstner, der lader sig vejlede af intuitionen. Hun har erkendt, at hendes kunst udvikler sig i takt med hendes forståelse for livet. Hendes evige inspirationskilde er den indre guide, der hjælper hende til at få øje på motiver og stilarter, der skal udøves i kunsten. Det går igennem i processen med værkerne og dermed i værkerne, hvilket oftest er, hvad beskuerne også lægger mærke til.
I løbet af 2020 har hendes værker været repræsenteret i forskellige kunstmagasiner og gallerier, og i 2021 har hun sin første soloudstilling i et galleri i Aarhus.
En verden i forandring påvirker Lot og hendes kunst
Lot er overbevist om, at passionen for kunst er en del af hendes livsformål. Kunst er hendes måde at formidle på, og hendes kunstneriske gener fra familien har kun været en øjenåbner og støtte, der lod hende udfolde sig fra barns ben. På sine rejser og i møderne med andre kulturer har Lot ladet sin forståelse for verden rykke sig, hvilket kontinuerligt rykker hendes perspektiv og dermed også det udtryk, hun ligger i kunsten. Hun har erkendt, at hendes kunst ikke er af den slags, der står stille eller fast i samme stil, men snarere udvikler sig i takt med, at hendes forståelse for lkivet gør.